Parkering

På kollegiet har vi en aftale med Parkeringskompagniet, som hjælper os med at administrere parkering, således at parkeringspladserne kun er forbeholdt beboere. Det er udvalgte beboere på kollegiet, som er ansvarlige for at kontrollere gyldig parkering via en app. Hvis man ikke er oprettet i systemet, kan man risikere at få en afgift.
Ved indflytning kan man kontakte raadet@vkr.dk med sin e-mail og evt. nummerplade for at blive oprettet i systemet. Når man er oprettet vil man modtage en mail med kodeord og brugernavn, som kan bruges til at logge ind i appen ‘Parkeringskompagniet’. Hvis man får gæster på besøg, kan man oprette gæsteparkering i appen, så ens gæster undgår en afgift.

I tilfælde af, at man ikke har fået oprettet sig i systemet og derfor har fået en afgift, skal man hurtigst muligt skrive til raadet@vkr.dk eller tage fat i ens nærmeste rådsmedlem. Hvis dette sker inden for ca. 10-14 dage fra afgiftens udstedelse, kan den annulleres i systemet. Hvis der går længere tid, er afgiften sendt videre til opkrævning, og beboerrådet kan ikke længere gøre noget.